Teenage coaching

Coaching for teenagere

Jeg har rigtig mange unge mellem 13 og 25 i coaching. Der ud over, er der også en del mellem de 10 og 13 årige.

Typisk handler det om temaer relateret til skole, relationer eller familie. 
Det handler ofte om situationer der er gået i hårdknude, mobning eller generel mistrivsel. 
Det kan også handle om en pludselig indtruffen forandring af adfærd, som forældrerne står uforstående overfor, og som den unge kategorisk nægter at tale om.

Det kan være hér, at en snak med en coach kan være en god idé. En uformel snak med en person de "ikke skal stå til ansvar for", en person der har 100% tavshedspligt, en voksen de kan stole på og som ser det hele "udefra" og som kan løsne op for situationen.

Det er muligvis ikke hårdere at være pre-teenager eller teenager, end førhen, men bl.a. bogen ”Din teenager skal coaches, ikke opdrages” (Arne Nielsson m.fl.) satte fingeren på en udvikling, der egentlig har været i gang over længere tid.

 

Teeanager i dag

Forældre til teenagere husker godt hvor frustrerende det kan være, at være teenagere. Der ud over, ved de også fra den store udbredelse som coachingbegrebet har i dag, at der kan være hjælp at hente.

Forældre ved, at man ikke nødvendigvis som teenager behøver at tumle med det hele alene, og at man som forældre ikke bare skal lade stå til, grave sig mentalt ned, vente og håbe på at de bliver 20 en dag…

 

Det er ikke alt man behøver at leve med

Der kan være episoder i et teenageliv, som man ikke finder det rimeligt, at de skal gå og tumle med alene. Her tænker jeg på ting, der ikke går over af sig selv.

Det kan f.eks. være: mobning, generthed, rådvildhed (hvis den unge ikke synes kemien passer med sin studievejleder), dybe kærestesorger, forældres skilsmisse, tab og sorg (dødsfald, skilsmisse, selvmord), vrede og/eller bitterhed, forbier der skader den unges sociale liv (vandskræk, forsamlinger, lukkede rum, hunde – eller andet, der er svært at undgå i hverdagen), nederlag, misbrug af rusmidler, at tackle forandringer, m.m.

Nogle af emnerne er uddybet nedenfor (Typiske teenage coachingemner) og andre hører til i samtaleterapi-kategorien.

 

Naturlig tilstand

Det er vigtigt at slå fast, at dét at være teenager er en naturlig og sund udvikling hen mod en større selvstændighed, frem mod voksenlivet.
Det hører alderen til, at være i vildrede og motiveret for at gøre oprør.

Det kan være svært at følge med, indrømmet! Den ene dag er de overstadige, selvoptagne, positive - den næste kan de være fulde af selvhad, komplekser eller trods.

Det er til gengæld også vigtigt at sætte fokus på, at der mulighed for at skyde nogle gode genveje. Det kunne f.eks. være med coaching, men det er også nødvendigt at du overvejer hvorfor.
Coaching må aldrig sættes i stedet for en god og nødvendig snak med sin teenager. Men dét kan i sig selv være noget af en udfordring. Det ved jeg.

 

En blivende forskel

At blive introduceret til coaching i teenageårene kan gøre en stor forskel for den unge, faktisk langt ind i voksenlivet.

En teenager der har oplevet den forskel det kan gøre at blive coachet, vil ikke gå for længe med fortrængte traumer, begrænsende overbevisninger eller tanker der hæmmer dem. De ved der er noget at gøre – og, at de selv er i stand til at vælge, at gøre noget ved det.

 

Der er ikke noget galt

Udgangspunktet er, at der ikke er noget galt med den unge!
I teenagecoachingen handler det om at skabe refleksion hos teenageren, skabe selvindsigt, se på relationer og på, hvordan de ønsker at have det.

Det handler om, at den unge får redskaber til at træffe til- og fravalg, til at sætte sig mål, eller til at have det godt med ikke at sætte sig mål.
Det handler om at opbygge et selvværd og nedbryde de eventuelle mentale barrierer, der forhindre dem i at nå – eller i at turde at gå efter - målet.

 

Om fortrolighed og tavshedspligt

Teenagecoaching er, som coaching for voksne, indrammet af fortrolighed og jeg har tavshedspligt. Det betyder bl.a., at jeg ikke kan forpligte mig til at genfortælle eller drøfte med forælderen, hvad der taltes om under coachingen.

Det betyder ikke, at den unge ikke selv kan fortælle om det. Men der skal være respekt om den unges evt. ulyst til at drøfte coachingen.

Det betyder heller ikke, at vi ikke kan samarbejde om, at der også støttes op om den unges proces hjemme. Det betyder blot, at den unge skal være sikke på at han/hun kan stole på mig og at jeg iagttager samme tavshedspligt over for den unge, som jeg vil have overfor en voksen.

Jeg har, under enkelte af emnerne, indsat et link til (hvad jeg synes er) gode og informative sider eller relaterede foreninger.

 

Typiske teenage cochingemner

Nedenfor har jeg uddybet et par af de udfordringer jeg oftest møder hos specielt unge og teenagere.

Listen er langt fra uddybende, og en del af emnerne hører hjemme under begrebet 'terapi og/eller 'hypnoterapi' (f.eks.: angst / depression m.v.).

Imidlertid er der mange, der slet ikke har kunnet sætte ord på problemet - eller fortælle det til deres forældre - og derfor er coaching et godt udgangspunkt.


Jeg er uddannet og har erfaring fra både samtale terapi, hypnoterapi og coaching. Det er dig og den unge, der vælger formen.

 

 

Skoletræt / læsetræt

At være træt af skolen, uddannelsen, lærepladsen m.v. er en tilstand som de fleste forældre kan huske de selv har oplevet - på et tidspunkt.

Før det bliver nødvendigt at droppe ud (eller man bliver smidt ud), er der måske en mulighed for, at coaching kan skærpe fokus og åbne op for alternativer.
Heldigvis klare mange sig igennem og får afsluttet deres skole / uddannelse læretid; men et uhyggeligt stort antal gør ikke.

Hvad handler det om
Det kan være svært at sætte fingeren på, hvad der gør udslaget for, om den unge klare den selv, eller kan have gavn af en neutral persons støtte.

Hvis den unge – evt. først under coachingen - finder ud af, at det handler om f.eks.  eksamensskærk, depressiv mistrivsel, angst eller lignende; så er det vi skal snakke terapi. Terapi er en effektiv måde at få ryddet op i ting, ting som man ikke engang er bevidst om begrænser én.

Det vigtige er, at den unge finder ind til, hvad det er der dræber motivationen, og derpå føler sig i stand til at tage velovervejede valg – fravalg.

Måske er det for meget festeri, for meget computerspil, for lidt søvn, præstationsangst, magtesløshed (f.eks. ved dårlig kemi med en eller flere lærere, modstand mod at tage ansvar, oprør mod følelsen af læres eller forældres forventninger, frygt for nederlag), m.v.

Det kan også handle om at den unge lige p.t. er vildt optaget af noget andet, og derfor, er ret uimodtagelig for forældres og læreres velmenende råd og vejledning.

Hér kan en uvildig coach, være forskellen, der gør en forskel.

 

Til toppen

Eksamensskræk eller præstationsangst

Eksamensnervøsitet er ikke det samme som eksamensangst. Det skader ikke præstationen, at være lidt nervøs og have sommerfugle i maven, det skærper den måske endda ved at øge fokus. Eksamensangst/ eksamensskræk, er derimod ødelæggende for en præstation til eksamen.

Symptomer på eksamensangst er både fysiske og psykiske. Typiske symptomer på eksamensangst er: hovedpine, mavepine, hjertebanken, svedige hænder, tørhed i munden, appetitløshed, træthed, søvnløshed, koncentrationsbesvær, den ”sorte klap”, tristhed og negative tanker om sig selv og egne evner.

Terapi
Ved eksamensangst, anbefaler jeg samtaleterapi eller hypnoterapi. Det er en effektiv metode til at få dannet nye mønstre omkring et tema – fra sikker afstand af den ubehagelige følelse.

Coaching
Hvis den unge insiterer på coaching; så er det dér vi tager udgangspunktet og der kan også opnåes udmærkede resultater med coaching - dt tager bare en hel del længere tid.

 

Til toppen

Misbrug (alkohol / stoffer)

Coaching kan skabe åbningen for behandling af Kokain-, amfetamin-, snifning-, ecstasy-, hash og alkohol misbrug. Som ved f.eks. spiseforstyrrelser, kræver et egentligt misbrug behandling.

Skal ville en forandring
Som med de øvrige temaer, opnår vi det bedste resultat, hvis den unge selv ønsker en forandring.

Jeg har da ofte siddet til første coaching, og ladet den unge reflekterer højt (nogen gange meget højt ;o) over, ”hvorfor det dog ikke var de insisterende forældre, der skulle til coaching - for den unge selv, havde da absolut ikke noget behov!”.
Men der er alligevel altid kommet en dialog i gang, og heldigvis altid et resultat.

Ingen enkel forklaring
Der er ingen enkle svar på, hvorfor unge bruger rusmidler. Unge har - ligesom voksne - vidt forskellige grunde til at bruge rusmidler. Men til forskel fra voksne, befinder unge sig samtidig midt i en udvikling og brydningstid, hvor alting skal afprøves, og hvor de skal finde deres egne ben at stå på. Det gælder også i forhold til rusmidler.
 
Langt de fleste unge nøjes med at prøve, fordi de er nysgerrige - og når de er blevet den erfaring rigere, går de videre til næste afprøvning i deres ungdomstid.
Men nogle af de unge fortsætter med at bruge rusmidler mere eller mindre regelmæssigt efter den første afprøvning. Problemet opstår for alvor, hvis den unge synes at rusmidlet er svaret på f.eks. manglende selvværd. 

Coaching
I coachingen tager vi udgangspunkt i hvad den unge vil opnå, hvad den unge har brug for for at nå sit mål, hvilken effekt det vil have, hvilke "mulig- og umuligheder", alternativer og nye vinkler, som den unge har opdaget og på, at få lagt en strategi for at føre planen ud i livet.

Link om rusmidler, skrevet i et konkret og direkte sprog; http://www.brugerforeningen.dk/bfny.nsf/0/D28E7CD2F68DB783C1256D0B0000AF55?OpenDocument&K=Artikler%20og%20Nyheder&S=DK

Link med lettilgængelig information, opdelt til hhv. den unge, forældre og behandlere; http://www.uturn.dk/content/dk/facts_om_rusmidler
samt http://stofinfo.sst.dk/ Som især har en god ordbog.

 

Til toppen

Spiseforstyrrelser

Coaching er ikke velegnet til at behandle en spiseforstyrelse / eller anden selvskadende adfærd. Men coaching kan måske skabe en åbning for at den unge vil indgå i den egentlige behandling, der er absolut nødvendig ved disse lidelser!


Om spiseforstyrelser
En spiseforstyrrelse kan have forskellig grad af alvor. Anoreksi (spisevægring) og bulimi (overspisning og opkastning) er to drastiske og måske de bedst kendte, men der kan være kombinationer og varianter.

Det ville chokere der fleste, hvis de i en skoleklasse lavede en antonym opgørelser over, hvor mange der har prøvet at stikke en finger i halsen for at fremtvinge opkastning, misbruger afføringspiller, har spisevægring eller snitsår på arme og lår...

Nogle af de første tegn kan være: overspisning (også skjult), vægring mod at spise, øget interesse for slankeprodukter, sygelig optagethed af kogebøger, brug af afførende piller (håndkøb), overtræning og/eller en øget fokusering på "alt det, man synes er grimt ved sig selv".

En person der udvikler en spiseforstyrrelse kan opfatte livet som en krig. En krig mod: mad, sit udseende, følelsen af selvhad, behovet for perfektion, kontrol. Dilemmaet opstår når idealet om det billede, den unge har, af et perfekt udseende alligevel ikke giver den indre fred, balance og høje selvværd, som den unge forventede. Så må "løsningen" være, at spise endnu mindre, motionere endnu mere etc. Så er den unge et sted i sygdommen, hvor spiseforstyrrelsen er begyndt at styrer den unge. Den unge tror selv, at de kan vælge at spise normalt igen "bare jeg kommer ned på 50 kilo, så bliver alt godt. Så begynder jeg at leve normalt igen"... Problemet er, at det kan en meget stor del ikke.

Tabu og symptom
Der er meget tabu omkring lidelsen og den er ofte præget af det man kan kalde for "skjulte dagsordener". Den unge, der udvikler en spiseforstyrrelse, ved godt, at der er noget galt og forsøger hyppigt at camouflere det på meget avancerede måder.
Kontrollen over, hvilken mad, man ønsker at (undgå at) indtage, bliver dog på et tidspunkt så vigtigt, at det ikke længere kan skjules for omgivelserne.

En spiseforstyrrelse er et symptom på noget andet. Uanset hvor alvorlig den forekommer, er og bliver den et symptom.
Det kan være forskellige temaer, fra person til person, men det er nærliggende at se på den unges forhold til at give og modtage, til at kontrollere og blive kontrolleret, til at søge opmærksomhed og måden at appellere til bekymring og omsorg.

Behandling
En sammensætning imellem samtaleterapi og hypnose er en god kombination når der arbejdes med spiseforstyrrelser.

Et af omdrejningspunktet vil være, at skabe kontakt til følelserne og evnen til at kunne mærke og anerkende kroppen.  Et andet er, at afbalancere forholdet til mad og indtagelsen af mad. Et tredje, at arbejde med den indre dialog og den (de) indre kritikere. Et fjerde vil være at lade den unge udforske sit syn på autoriteter. Et femte, at finde motivationen til at vende selvhad til selvværd.

Efter den indledende samtale vil jeg kunne vurdere om det er et tilfælde som det er forsvarligt at jeg behandler, eller om målet skal være at motivere for behandling på et center for spiseforstyrrelse.

Link; Meget informativ side. Se under den lidt anonyme menubjælke øverst på siden. http://www.spiseforstyrrelser.dk/script/site/default.asp?gclid=CO-Ptda_z5QCFQ1gQgod0kEmkw

 

Til toppen

Depression / Ungdoms-sløvsind

Er der mistanke om depression, så er vi ovre i terapi. Coaching kan "blot" være metoden, til at åbne for muligheden for, at den undge vil i behandling, og det er en god idé at få lægen på banen.
Det samme gælder for ungdomssløvsind, hvis det er den medicinske version (se venligst nedenfor) og kontakt lægen, hvis symptomerne matcher.

Depression skal behandles. Udpræget sløvhed, ugidelighed, tristhed, modløshed, ked-af-det-hed, tungsind m.v. er alle betegnelser der kan dække en mild eller sværere depression.

Om det er en sund reaktion på begivenheder i den unges liv som f.eks. en følelse af tab, sorg, mobning o. lign eller en depression, vurderes oftest på varigheden og den unges øvrige adfærd.

Om Depression

Det kan være nemt at overse symptomerne, da de kan lige almindelig ”teenager adfærd”. At det er ualmindeligt svært, at sætte ord på sine følelser, gør det heller ikke lettere. Når man som forældrer spørger ind til den unges tanker og følelser bliver man oftest mødt af et desperat ”det ved jeg ikke" fulgt af en afvisning og ”trækken sig ind i sig selv.”

Det kan være svært for både omgivelserne og den unge at tackle humørsvingningerne. Den unge bliver ofte opfattet som ”ude af proportioner”, uberegneligt og tvær. .

Tilstanden er oftest præget af generel nedtrykthed, en manglende livslyst og af (også urealistiske) bekymringer. Ofte kombineres reaktionen med en trang til at isolere sig. Der vil for det meste være ledsagende fysiske symptomer som søvnbesvær, appetitløshed, kraftige humørsvingninger og en udtalt træthed (som ikke kan soves væk).

Perioder med indadvendthed er en normal del af livet. Derfor er det mere ændringer i den unges adfærd, der kan indikere, at der er behov for hjælp udefra.

Behandling
Det vil være en lettelse for den unge, at få sat ord på disse tanker og at arbejde med redskaber til at håndtere dem, behandle dem og på at overfører erfaringen med ”at ændre sin tilstand” til en ressourcefuld bagage i den unges fremtidige liv.

Link; meget informativ artikel: http://www.psykiatrifonden.dk/depression_ny/Skrift/Bornogungeogdep.pdf

Om Ungdomssløvsind

De fleste har nok en idé om, at begrebet ’ungdomssløvsind’ er betegnelsen for en sløv og ugidelig teenager, der sover, og kun lige orker at vælte ud af sengen for at spise, og at det nok går over, og at den unge bare skal tage sig sammen…

Hvis det ”bare” er det, så er coaching en rigtig god måde at få kigget på, hvad der ligger bag den sløve adfærd og at få sat ord og handling på.

Men hvis det er ungdomssløvsind i den medicinske forstand, så er ungdomssløvsind den gammeldags betegnelse for sindslidelsen skizofreni*). Hvis der er tale om vrangforestillinger og/eller hallucinationer, så skal lægen kontaktes.

*) Fra wikipedia.dk / netpsykologi.dk
Skizofreni er afledt af græsk skhizein=spaltet og phren=forstand, der er ikke tale om personlighedsspaltning, men henviser til spaltning af tanker og følelser. Ordet blev opfundet af en schweizisk psykiater i 1908 og erstattede efterhånden Kraepelins betegnelse ungdomssløvsind (dementia præcox). Skizofreni er en psykisk lidelse, som giver ændringer i tanker og adfærd.

Sygdommen kan være præget af perioder, hvor man er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og egne forestillinger. Sygdommen rammer begge køn lige hyppigt og begynder typisk i 15 til 30 års alderen og omkring en pct. af befolkningen. Hvorfor nogle får skizofreni ved man ikke, men arvelighed spiller en rolle. Sygdommen kan komme snigende eller akut.

De mest karakteristiske symptomer på skizofreni er hallucinationer, vrangforestillinger, søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær. Men der er også andre symptomer, de såkaldt negative symptomer, hvor man bliver sløv, mister initiativ og har en tendens til at isolere sig fra andre. De negative symptomer var grunden til at skizofreni oprindeligt hed ungdomssløvsind. 

Skizofreni kan behandles med antipsykotisk medicin, samtaleterapi og sociale foranstaltningerl

Link til uddybende artikkel; http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/skizofreni.htm

 

Til toppen

Vrede

Vrede og agression ligger på skillelinien mellem terapi og coaching. Det er mere dybden og årsagen, der kan afgøre, om det er coaching eller terapi der er vinklen ind.

Ofte er vrede en indestængt frustration der kommer til udtryk eller vrede kan være et forsvar, hvis den unge oplever afmagt eller desperation.
Vrede kan opleves som den modsætning til svaghed og sårbarhed, der kan få os til at føle os stærke og i kontrol.

Men efter et vredesudbrud forbinder den unge oftest – lige som omgivelserne - vrede med et tab af kontrol. Yderligere har den unge måske sagt eller gjort ting, som kan ødelægge relationer eller være strafbart.

Vrede er et problem, hvis den unge bliver afhængig af vreden som en måde at udtrykke sig selv på eller bruger vreden som et våben.

Om vrede

Udad eller indad – er lige skidt
Alle har brug for at give udtryk for deres vrede, men (også) unge kan have problemer med at give udtryk for vreden på en konstruktiv måde.

Vrede er oftest et udtryk for en angst, indre konflikt, bekymring eller afmagt. Og vrede kan være en undertrykt følelse i os selv som vi overfører til – lader gå ud over - andre.

Nogle vender vreden udad mod omgivelserne og bliver aggressiv og andre vender den ind mod sig selv og lader følelserne ulme og gnave i det indre.
Begge måder at tackle vreden på er skadelige for såvel den vrede, som dem vreden går ud over.
Vreden kan ødelægge relationer, gøre det vanskeligt at fastholde job og kan i det hele taget slide hårdt på både det psykiske og fysiske helbred hos såvel den vrede som denne persons nærmeste familie og venner.

Den unge behøver imidlertid ikke leve med sin vrede og den ensomhed, afmagt og skam, der ofte er forbundet hermed. Det første skridt ud af et vredesproblem er at bede om hjælp!

Den unge og jeg arbejder med at opnå redskaber til at kunne forløse vreden og at bruge den konstruktivt frem for destruktivt.
Ved at kende sine følelser og anerkende årsagen til dem, opnår den unge evnen til at kontrollere og dermed kunne slippe vreden.

Utraditionel og informativ tilgang til begrebet vrede; http://www.psykoweb.dk/Vrede_Raseri/Vrede3.htm

 

Til toppen

Fobier

Fobier er paniske reaktioner uden for vores kontrol. Reaktionen kommer - populært sagt - inden vi når at tænke. Den går uden om vores bevidsthed og direkte til de tre F'er: flight, fight or freece (flygt, kæmp eller frys).

Fobier kræver behandling. Coachingen kan åbne den unges øjne for, at der er en mulighed for at kvitte fobien. Fobier kan med stor effektivitet behandles med samtale terapi / hypnoterapi.

Læs evt. mere under ”Unge og hypnoterapi” eller under ”Behandlinger / fobier”

Til toppen

Stress

Også unge kan få stress! Hvad der udløser stress er lige så individuelt for unge, som det er for voksne.

Mange unge har en interessant og til tider hektisk hverdag. De mange fritidsaktiviteter skal passes, ligesom skolen, lektier og kammeraterne kræver tid. Det gør de evt. fornuftige pligter hjemme også.

Større ændringer i den unges hverdag, som f.eks. et tab, en flytning, en skilsmisse, en ulykke, mobning etc., kan også være den udløsende faktor.
Som sagt, det er individuelt fra person til person.

Coaching egner sig fortrinligt til at både behandle og forebygge stress. Den unge finder frem til, hvordan netop ”jeg” (den unge) slipper stressen.

Coachingen kan med fordel kombineres med terapi, hvor den unge i trance, lære at slappe af, at anerkende sine behov og hvordan de kan skabe adgang til netop de ressourcer, som de selv føler de har behov for, for at blive i stand til at takle situationen nu og for at forebygge fremover.

Stresssymptomer
Den tidlige stress viser sig ved:

  • humørsvingninger
  • koncentrationsbesvær
  • urolig søvn

Hvis stressen står på i længere tid, så vil symptomerne udvikle sig til: 

  • mavepine 
  • ondt i hovedet 
  • hård mave
  • svimmelhed 
  • tristhed
  • aggressivitet
  • misbrug af rusmidler
  • træthed og ugidelighed, man ikke kan sove sig fra

Relevant link:
Statens institut for folkesundhed: http://www.si-folkesundhed.dk/Forskning/Sundhedsvaner/Stress.aspx

 

Til toppen

Selvværd og selvtillid

Selvværd kan siges at være psykens fundament og selvtillid, at være psykens stillads. Et billede jeg plejer at bruge er, at selvværdet er træets rod.
Det er dét der sørger for at vi står sikkert forankret og kan trække næring og grokraft til os, og kan modstå livets storme og udfordringer.

Det er ikke lige til at se, for det er under jorden. Men dét der afgør om vi kan stå fast eller vælter, det er, om vores rodnet er stærkt eller svækket. Rodnettet er det vi "er", det er det vi véd om os selv; at vi er særlige, værd at elske, og med ret til at være præcis os! Et stærkt rodnet gør os i stand til at føle os hele.

Selve træet, dét der kan ses over jorden, det er vores selvtillid. Det er et billede på dét vi kan, det vi tør og dét vi vil. En stor og kraftig krone, betyder at vi har tillid til os selv, en lille vissen krone, at vi ikke har...

Balance
Det er vigtigt, at der er balance mellem rodnet og træets krone. Er rodnettet kraftigt, kan det bære en stor krone. Er det svagt, er der fare for at træet vælter i en storm. Er det kraftigt, så kan træet godt tabe en gren eller knække. Roden vil have kræfter til at skyde på ny. Derfor er det klogt at have fokus på, at den unge får et godt og stærkt selvværd.

Den unges selvværd kan være påvirket af f.eks. mobning, følelse af svigt eller manglende formåen. Hvis et ungt menneske føler sig usikker på sig selv og dets evner, er det udsat.

Hvis den unge har været udsat for fornedrende behandling, som mobning, fysisk- eller psykisk vold, anbefaler jeg egentlig behandling med samtaleterapi og/eller hypnoterapi.

Kontakt mig, og vi kan tage en uforpligtende snak.

 

Til toppen

Mobning

Et ungt menneske der er udsat for mobning får nedbrudt både selvværd og selvtillid. Selv efter at mobningen er bragt til ophør, kan den unge sidde tilbage med ar på sjælen.
Mobning nedbryder det fundament af selvværd - vor tro på egen værdi - som vores tillid til os selv bygger på. Uden tillid til sig selv, kan det være svært at have det til andre.

Coaching kan være effektivt i forhold til mobning, men har den unge været udsat for fornedrende behandling, fysisk- eller psykisk vold, anbefaler jeg egentlig behandling med terapi.

Terapi kan hjælpe den unge til at genfinde sin tro på sig selv og andre, effektivt, trygt og på sikker afstand. Samtidigt findes og etableres de redskaber i den unge, der gør, at det fremover kan afvise mobning.


Om mobning

Svært at indrømme
Det kan være utroligt svært for den unge at bede om hjælp, da ofre for mobning ofte føler sig skamfulde og ikke ønsker at fremstå som "én de andre ikke kan líde", ”udenfor” ”en social taber”. Den unge kan se det som et næsten ubærligt nederlag og dertil kommer, at det kan være svært for den unge at sætte ord på dét der foregår.

Hvis ikke den unge selv fortælle om mobningen, er det svært for forældre at gribe ind i tide, dvs. inden det sætter sig spor i den unges selvfølelse da symptomerne er så spredte og udvikler sig over tid.

Svært at skelne mellem drilleri og mobning
Det kan også være svært at skelne, hvornår det er drilleri og hvornår det er mobning. En bredt accepteret definition er, at det er mobning når en person igennem længere tid har følt sig forfulgt, truet (bredt forstået) og holdt udenfor.

Et yderligere problem er, at et mobbeoffer bliver mere og mere sårbart, så det set udefra kan virke som om den unge "bare er over følsomt".

Hér er det utroligt vigtigt at den unges følelser anerkendes af de nærmeste, og at det er den unges følelser og syn på situationen, der er udgangspunktet for en snak om, om det er mobning eller drilleri.
Det er utroligt vigtigt at familien viser forståelse og anerkendelse for den unges version – uanset at den pårørende selv, ikke føler det ”som noget særligt”.

Bred indsats
Den unge der mobbes i skolen, har ikke selv redskaber til at tackle mobningen og som forældre står man magtesløs, hvis ikke skolen kompetent og aktivt går ind i en løsning. En løsning der omfatter både mobber, mobbeoffer og medløberne samt alle tilknyttede voksne!

Uanset om skolen magter opgaven, er der tit nødvendigt at hjælpe den unge med at genopbygge selvtilliden. Ligeledes med at reparere selvets fundament; selvværdet.

Voksne mobber børn
Desværre er det ikke kun jævnaldrene, der kan finde på at mobbe den unge, det kan lærere og trænere også. De kan gøre det ved at overse den unge, tiltale det i nedladende/hånende tonefald eller komme med nedsættende bemærkninger og gøre den unge til grin over for klassen.

Al mobning handler om, at den der mobber, stiver sin selvværdsfølelse af ved at mobbe. For både voksne og børn der mobber gælder det, at mobberen er langt den svageste person.
Det er dog en ringe trøst for dén, som det går ud over…

NB
Ofte kan det være fordelagtigt at kombinere behandlingen af den unge med en coaching af dig som forældre. Det er en barsk oplevelse at se sit barn mobbet og mistrives. Det oplevede jeg selv. Det var faktisk dét der i sin tid fik mig i gang med at læse terapi.
Det er vigtigt at få ydre styrke og indre ro til at støtte sit barn - og sig selv - i processen.
Kontakt mig, og vi kan tage en uforpligtende snak.

Relevante link
Undervisningsministeriet har udarbejdet en god og præcis information om mobningens univers i vore skoler; http://pub.uvm.dk/1999/mobning/index.html

Organisationen ’Red den unge’, har ligeledes en lettilgængelig side for børn og forældre; http://www.reddenunge.dk/danmark_og_grønland/mobning/gode_råd-1.aspx

 

Til toppen

Generthed

Generthed er når en person er synligt sky, tilbageholdende og usikker.

Indadvendt; det er ofte dét prædikat som et genert ungt menneske får på sig. Men generthed er mere end det.
Er det f.eks. generthed eller uopdragenhed, når den unge ignorere andre, altså er genert på den ligeglade måde? Ikke hilser når det kommer ind i klassen eller når den unge ignorere én fremmed... det kan være begge dele!

Der kan være flere veje til at kvitte generthed. En af de mest effektiv er en kombination af samtaleterapi og hypnose; hypnoterapi. I samtale sættes fingeren på, hvordan den unge ønsker at møde verdenen. Men coaching kan åbne op for en afklaring af, om den unge ønsker genertheden behandlet.

Læs evt. mere under ”Unge og hypnose / generthed”

Om generthed

Reserveret eller indadvendt
Det er meget almindeligt, at unge i perioder er mere reserverede end andre. Men det er naturligvis vigtigt først og fremmest at fastslå, om den unge er stille på grund af dets natur, biologi eller alvorlige problemer.

At være genert, kan for den unge, være en væsentlig barriere både når det gælder sociale relationer og i forhold til indlæring. Hvis den unge hæmmes af generthed, vil det ofte gå ud over modet på at prøve noget nyt og på at lægge ting bag sig.
Desværre kan den unge også være meget nemt at drille – og drilleri kan udvikle sig til mobning.

Ingen vælger frivilligt at holde sig uden for fællesskabet, at være isoleret eller  sabotere venskaber eller relationer med voksne. Det kan være et råb om hjælp, et resultat af mobning, et forsvar mod nederlagsfølelse eller en overbevisning om, at man heller selv må vælge fra - frem for at (gen)opleve smerten ved at blive valgt fra...

Det kan også være et symptom på stress, depression eller noget helt andet.
Ofte handler det måske mere om manglende selvværdsfølelse end så meget andet.
Det god ved dét er, at der er noget at gøre ved det.

Når man er genert er det svært at bede om hjælp og det er svært at sætte ord på. Genertheden kan også blive et "helle" et gemmested, hvor den unge ikke behøver at tage ansvar eller stilling. Der er ikke noget galt i at have et "helle", men at gå igennem livet med ”hellen over hovedet” - ude af stand til at tage ansvar for sig selv, sit liv og andre - det bliver ikke nemt.

Alt nyt er en trussel
Alt nyt kan opleves som en trussel af den generte. Et genert ungt menneske, vil ofte undlade at bede læreren om at forklare dem noget, af angst for at de andre eller læreren skal tænke, at den unge er dumt. Utryghed, fremmer på ingen måde læring og den unge er måske på vej til at skabe en ond cirkel.

Men genertheden kan bearbejdes, og det er afgørende om den unge gennem sin opvækst får forstærket sin generthed eller om den unge lærer at overvinde den.

Generthed kan have sin oprindelse fra mange ting. Hvad, der præcis gør personen genert, er svært at udpege – ofte kommer svaret fra såvel børn, unge og voksen: ”det har jeg / hun / han altid været”.

 

Til toppen

Angst

Angst kan gå over af sig selv, men det kan også udvikle sig til lidelser som spiseforstyrrelser, hypokondri, skolevægring, præstationsangst og egentlige eksistentielle problemer.

Angst er behandlingskrævende. Se evt. mere under 'Terapi / ' Hypnose / 'Unge og hypnose'.


Om angst

Nervøsitet, præstationsangst, fobisk, separationsangst, diffus angst, panikangst, social angst, generthed, utryghed, "hverdagsangst" som mørkerædhed, vandskræk, højde skræk, etc. 

Angst har mange betegnelser, og listen ovenfor, er langt fra udtømmende. Alle handler de på den ene eller anden måde om en tilstand, der begrænser den unges udfoldelse og har mange negative konsekvenser for et teenageliv.

Der er to vigtige aspekter omkring et menneske der er angst. 1) den unge kan ikke gøre for det. 2) som forældre skal man vide, at man ikke har gjort noget forkert!
Alle bliver bange, men nogen gange tager det overhånd og bliver til en lidelse. Angst kan ramme alle!

Hvornår skal vi reagere
Som pårørende eller forældre til et ungt menneske med angst kan man sige, at vi skal handle i det øjeblik, vi oplever, at den unges angst hæmmer de sociale færdigheder og relationer: Det kan være, at den unge er bange for bier og ikke vil med i skoven i biologi eller med på lejeretur med "klubben". Det kan være når det nægter at cykle, fordi det på vejen skal forbi en åben plads.

Eksempler på det vi kalder "hverdagsangst" er f.eks.: højdeskræk, angst for elevatorer og lukkede rum, hunde, insekter, mørke etc. Det er alle ting, som næsten er umulige at undgå – og angsten, for angsten kan blive direkte invaliderende.


Link; http://www.psykiatrifonden.dk/  og www.Angstforeningen.dk

 

 

Til toppen