Min indgangsvinkel til terapi og coaching er en gennemgående interesse for mennesker i udvikling.

I min praksis som terapeut møder jeg mange slags mennesker og problemstillinger. Af og til er der også nogen der stiller spørgsmålet; hvordan kan du imødekomme behandlinger, der strækker sig fra ’angst’ til ’vægttab’?

Faktisk kan man sige, at al terapi kun handler om to ting; enten ønsker klienter at holde op med noget (et mønster, en adfærd, rygning, overspisning, fobisk reaktion, undsige sig selv m.v.) eller også ønsker de at begynde på noget (en sundere livsstil, at motionere, at stå ved sig selv, sige fra/til, være i nuet, få mere selvværd m.v.).

Det er forskellige teknikker, der skal benyttes; men det er muligt at gøre dén forskel, der gør forskellen.

Ofte gør fortiden sig gældende (som vaner og mønstre), der låser os fast. - Hvis vi som barn har fået at indprentet, at vi skal være pæne, stille og søde og fået ros, når vi var dygtige eller "usynlige" – så kan vi blive perfekte flinkeskole tanter, som voksne. - Er vi blevet såret og svigtet af én vi holdt af, kan vi senere have som mønster, at afvise dybe følelser, eller at rakke os selv ned i vores indre dialog. - Hvis vi før har sat os et brændende mål, men ikke nået dét, kan vores underbevidsthed opfatte det som en fiasko, der hélt overskygger alle de gange vi er lykkedes med andre ting.

Også fremtiden kan være årsag til bekymringer.- Vi lader den måske være styret af alle de uskrevne regler og normer, som vi tror vi skal efterleve. - Vi flygter væk fra nuet, i stedet for at være til stede i det, og leve livet hér og nu. - Vi kan være så bange for at skulle præstere eller leve op til egne (eller andres) forventninger, at vi helt lader være med at prøve.Måske siger erfaringerne til én; at ”du lige så godt kan opgive at ….(mål i fremtiden).., for du kan alligevel ikke holde det. Du giver jo op igen, og det er også fordi du er så utrolig (indsæt selv….)”Hvis du føler, at fortiden og fremtiden ”rotter sig sammen”, så er det måske ved at være tid, til at kontakte mig. 

Jeg har altid vidt at jeg ville arbejde med mennesker, men ikke præcis i hvilken form. Da jeg, uanset hvilken branche jeg har været i, er ”endt” med vejlednings-, udviklings- og formidlingsopgaver, lå det ligefor, at tage en teoretisk uddannelse indenfor dette felt.

I første omgang var det Seminariets Voksen Underviser uddannelse (1 årsværk), dernæst en kognitiv vejlederuddannelse (i dag ville det hedde coach) på ½ årsværk. Dernæst en professionsbachelor i voksenvejledning på Det Pædagogiske Universitet (2 år). Årene der gik forud for mine studuier, som personale- og uddannelsesansvarlig, var en god ballast.

Mellem uddannelserne, arbejdede jeg med afklaring og vejledning, i den form der i dag ville kaldes for coaching. Først blandt unge, der havde det skidt med sig selv og livet. Senere med voksne, der stod midt i et vadested eller var "hoppet ud på det dybe".

Efter at have været gået ned – helt ned – med stress, begyndte jeg at overveje at erhverve mig nogle personlige redskaber til at passe på mig selv.

Det var dog begivenheder af mere privat karakter der fik mig i gang med at læse NLP samtaleterapi, - og jeg har sådan set videreuddannet mig siden.

Jeg har, så at sige, fundet dét jeg vil beskæftige mig med resten af livet, lidt ad omveje.

Jeg vil se frem til at hører fra dig!