Foredrag
Foredrag / temaoplæg NLP
Nedenfor kan du læse en kort beskrivelse af de enkelte oplæg, temadag og foredrag.
Hvis du efterfølgende gerne vil hører nærmere, eller har spørgsmål, står jeg til rådighed.
Jeg kontaktes nemmest på enten mail; tville@terapist.dk eller på tlf. 25 33 12 58.
NLP som kommunikations- og udviklingsredskab
Hvad er NLP – og hvad er det ikke
En introduktion til det brede felt som Neuro lingvistisk psykologi omhandler.
NLP og personlig udvikling
Hvad kan NLP gøre for dig? Introduktion til NLPens univers og muligheder
Værdiafklaring og målsætning
Opnå teknikker til at afklare forskellen på mål og drøm. Få prioriteret dine værdier og udarbejde en målsætning.
Nå målet med NLP
Fra mål til strategi. Lær at strukturerer en målsætning – så du kommer i mål!
Konfliktløsning med NLP
Trap konflikten ned. Forebyg konfliktens opståen. Kom videre når den er løst. NLP har enkle redskaber til alle tre udfordringer.
Stresshåndtering med NLP
- Egen stress
- Andres stress
- Alles eller eget ansvar?
Hvad er forskellen på at have travlt og at have stress? Stressens kemi – og forskellen på den gavnlige stress og den destruktive. NLP indeholder enkle redskaber til at håndtere og imødegå stress.
Kollegial supervision
Vidensdeling, inspiration, teamkultur, konstruktiv dialog og forebyggelse.
Kollegial supervision skaber fælles læring og udvikling på arbejdspladsen. Introduktion til kollegial supervision som udviklingsværktøj.
- Hvad kan det?
- Hvordan foregår det?
- Hvordan kommer man i gang?
- Rammer, redskaber og starthjælp
Motivation, mål og midler
- ”For et skib uden mål, er ingen vind gunstig”…
At motivere er en proces, hvor du kan skabe og fastholde en målrettet adfærd, så der præsteres noget bestemt.
Der er flere teorier om motivation - men det er vigtigt at finde det der virker for de enkelte, i den konkrete situation.
NLP tilbyder enkle og effektive redskaber til at sætte mål og være motiveret til at nå dem.
- Formuleringen er forskellen
- Ikke én men individuelle strategier
- Nøglen til en fælles motivation
Du har ikke en chance – så grib den!
At skabe sit liv og øge sin livskvalitet – det er måske et mål for mange – men flere lader det være op til tilfældet.
- Tag styringen
- Læg strategien
- Gør forskellen; for dig selv og for andre
Øg din livskvalitet – tag styringen
Er der områder af dit liv, som du ikke er tilfreds med? Føler du dig låst fast eller misforstået?
Har du mistet overblikket eller indflydelse på dit liv?
Bliv introduceret til NLP-teknikker som du kan benytte til at øge din livskvalitet og til at blive den version af dig, du helst vil være.
Positiv kommunikation
I en omskiftelig hverdag stilles der stadig større krav til vores kommunikations- og samarbejdsevner.
Hvad signalerer vi i vores kommunikation? Sikkerhed, åbenhed og tillid - eller det modsatte…
Bliv bevidst om kommunikationens virkemidler, dét du siger og dét du signalere.
Få redskaber til en åben, respektfuld og positiv kommunikation – også med dem du er uenige med.
Selvcoaching
Du introduceres til coachingbegrebet – med fokus på selvcoaching.
Hvad er coaching, hvordan coacher man og hvordan coacher man sig selv?
Få værktøjer til at rydde op i forældede tankemønstre og udtjente vaner.
NLP giver en række enkle og effektive teknikker til at få struktur på din personlige udvikling og målsætning.
Bryd de gamle mønstre – skab nye
Hjernen elsker vaner og mønstre for adfærd, fordi det sparer energi og fordi den tror, det giver os sikkerhed.
Men indgroede vaner og ubevidste mønstre kan være grunden til, at vi ikke når de mål, vi har sat for vores arbejds- og privatliv.
Skal vi tro på psykologerne, er 90 % af alt, hvad vi tænker, føler, gør og opnår, et resultat af vores vaner.
Så er det også vaner, som i stor udstrækning afgør, hvilket liv du lever, hvor lykkelig du er, og hvor stor succes du har med de ting, du foretager dig.
Lær at lave et vanetjek og at ændre på dit vanemanuskript.
Behold det der virker og sæt en strategi op for dét, du vil gøre anderledes.
Sig nej til mobning
- Viden til at sige fra
Mobning er nedbrydende for den der oplever det, på trods af fokus på området, foregår det stadig.
Lær at kende forskel på drilleri og mobning. Kend Mobbetyperne; konflikt- og rov-mobning.
Få indblik i mobningens univers og ofre,
Stop mobning ved at vide hvad det handler om – og hvordan man kommer videre; som offer, mobber og medløber.
Foredrag / oplæg Hypnose
Efterfølgende oplæg omhandler hypnose, hypnoterapi og trance som middel til personlig udvikling og målsætning
Hvad er hypnose
- Introduktion til hypnose og trance*)
NB! Også oplæg for mindre grupper og foreninger
Ordet "hypnose" er afledt af det græske "hypnos", der var navnet på Søvnens Gud i det gamle Grækenland. Hypnose har dog intet med søvn at gøre, det er blot en ændret og hyper koncentreret bevidsthedstilstand.
Hypnose er en bevidsthedstilstand, der på mange måder stadig er omgæret af mystik. Utallige er de amerikanske film hvor sagesløse mennesker bevidstløst er under hypnotisørens fulde kontrol. Intet kunne være længere fra sandheden!
Få afmystificeret hypnose og få svar på jeres spørgsmål.
*) Jeg introducere meget gerne til emnet og demonstrerer hypnose ved at lade én eller flere, prøve at gå i trance.
Jeg ønsker dog at understrege at jeg ikke laver shows o. lign. De der kommer i trance bliver ikke bedt om at foretage sig noget – de får blot lov at prøve den behagelige tilstand og give bevis for, at de er i trance
Mit mål med oplæggene er, at afmystificere hypnose, hypnoterapi og trance.
Selvhypnose som mentaltræning
Introduktion til Selvhypnose som en effektiv metode, som du kan bruge til at skyde genvej til de mange ressourcer, som du gemmer under overfladen.
Den store fordel med selvhypnose er, at det kan bruges på så mange af hverdagens situationer.
At hypnotiserer sig selv er ikke noget magisk eller farligt. Teknikken bygger på det mest naturlige af alt; at vi er i stand til at gå ind i os selv.
Selvhypnose også kaldet autogen- eller mental træning – det er en enkel metode, hvor du gennem hypnotiske teknikker lærer at bringe dig selv i en behagelig afslapningstilstand og skabe adgang til dit indre skatkammer.